Indhold
Ring (substantiv)
Et solidt objekt i form af en cirkel.
Ring (substantiv)
En omskrevet genstand, (omtrent) cirkulær og hul, der ligner en årring, øreringe, fingerring osv.
"annulus | hoop | torus"
Ring (substantiv)
Et rundt stykke (ædle) metal, der bæres omkring fingeren eller gennem øret, næsen osv.
Ring (substantiv)
Et fuglebånd, et rundt stykke metal placeret omkring et fugleben brugt til identifikation og undersøgelser af migration.
Ring (substantiv)
En brænder på en køkken komfur.
Ring (substantiv)
I et jackstik, stikket mellem spidsen og bøsningen.
Ring (substantiv)
Et instrument, der tidligere blev brugt til at tage solenes højde, bestående af en messingring ophængt med en drejelig, med et hul på den ene side, gennem hvilken en solstråle, der kommer ind, indikerede højden på den graduerede indre overflade modsat.
Ring (substantiv)
En gruppe objekter arrangeret i en cirkel.
Ring (substantiv)
Et fleksibelt bånd, der helt eller delvist omslutter sporehulerne på bregner.
Ring (substantiv)
En cirkulær gruppe mennesker eller genstande.
"en ring af svampe, der vokser i træet"
Ring (substantiv)
En dannelse af forskellige stykker materiale, der kredser rundt om en planet.
Ring (substantiv)
Et stykke mad i form af en ring.
"løgringe"
Ring (substantiv)
Et sted, hvor nogle sportsgrene eller udstillinger finder sted; især en cirkulær eller sammenlignelig arena, såsom en boksering eller en cirkusring; dermed området for en politisk konkurrence.
Ring (substantiv)
En eksklusiv gruppe mennesker, som normalt involverer nogle uetiske eller ulovlige fremgangsmåder.
"en kriminalitetsring; en prostitutionsring; en budring (på auktion)"
Ring (substantiv)
En gruppe atomer, der er forbundet med bindinger, danner en lukket kæde i et molekyle.
"en benzenring"
Ring (substantiv)
En plan geometrisk figur inkluderet mellem to koncentriske cirkler.
Ring (substantiv)
Et diakritisk mærke i form af en hul cirkel placeret over eller under brevet en kroužek.
Ring (substantiv)
En gammel engelsk måling af majs svarende til coomb eller en halv fjerdedel.
Ring (substantiv)
Et hierarkisk privilegium i et computersystem, normalt på hardwareniveau, der bruges til at beskytte data og funktionalitet (også beskyttelsesring).
Ring (substantiv)
En af parklemmerne bruges til at holde et teleskopisk syn på en rifle.
Ring (substantiv)
Det femogtyvende Lenormand-kort.
Ring (substantiv)
Den resonante lyd fra en klokke eller en lyd der ligner den.
"Kirkeklokkene ringer kunne høres langs dalen."
"Hammerringen på ambolten fyldte luften."
Ring (substantiv)
En behagelig eller korrekt lyd.
"Navnet har en dejlig ring til det."
Ring (substantiv)
En lyd eller udseende, der er karakteristisk for noget.
”Hendes erklæringer i retten havde en falsk ring.”
Ring (substantiv)
Et telefonopkald.
"Jeg giver dig en ring, når flyet lander."
Ring (substantiv)
Enhver høj lyd; lyden af adskillige stemmer; en lyd fortsatte, gentages eller efterklang.
Ring (substantiv)
En klokkeslæt eller et sæt klokker harmonisk afstemt.
"St Marys har en ring på otte klokker."
Ring (substantiv)
En algebraisk struktur, der består af et sæt med to binære operationer: en additiv operation og en multiplikativ operation, således at sættet er en abelisk gruppe under additivoperationen, en monoid under multiplikationsoperationen, og sådan at multiplikationsoperationen fordeler sig med med hensyn til additivbetjening.
"Sæt med heltal, , er den prototype ring. "
Ring (substantiv)
En algebraisk struktur som ovenfor, men kun krævet at være en semigroup under den multiplikative operation, det vil sige, der behøver ikke at være et multiplikativ identitetselement.
"Definitionen af ring uden enhed tillader f.eks. Sættet af selv heltal for at være en ring. "
Ring (verb)
At omringe.
"Den indre by var omkranset af snusede industriområder."
Ring (verb)
At fremstille en bælte.
"De ringede i træerne for at gøre rydningen lettere næste år."
Ring (verb)
At ringe til, især til identifikation.
"Det lykkedes os at ringe til 22 fugle i morges."
Ring (verb)
At omringe eller passe med en ring, eller som med en ring.
"at ringe til et svines snute"
Ring (verb)
At rejse sig i luften spiralt.
Ring (verb)
Af en klokke osv. For at producere en resonansk lyd.
"Klokkerne ringede i byen."
Ring (verb)
At fremstille (en klokke osv.) Producere en resonansk lyd.
”Leveringsmanden ringede på dørklokken for at droppe en pakke.”
Ring (verb)
At producere lyden fra en klokke eller en lignende lyd.
"Hvem ringer mobiltelefonen?"
Ring (verb)
Af noget, der er talt eller skrevet, for at synes at være, tilsyneladende, at lyde.
"Det stemmer ikke."
Ring (verb)
Til telefon (nogen).
"Jeg ringer dig, når vi ankommer."
Ring (verb)
at resound, reverberate, ekko.
Ring (verb)
At fremstille musik med klokker.
Ring (verb)
At gentage ofte, højlydt eller alvorligt.
Wring (verb)
At klemme eller dreje tæt, så væsken tvinges ud.
"Du skal vride dine våde jeans, før du hænger dem ud til tørre."
Wring (verb)
At opnå med magt.
"Politiet sagde, at de ville vride sandheden ud af den afskyelige kriminelle."
Wring (verb)
Hold fast og tryk eller drej.
"Nogle af de patienter, der ventede på tandlægerkontoret, vridede hænderne nervøst."
"Han sagde, at han trækkede min nakke, hvis jeg fortalte hans kæreste."
"Han vendte begejstret min hånd, da han fandt ud af, at vi var i familie."
Wring (verb)
At vred sig; at dreje, som i kval.
Wring (verb)
At dræbe et dyr, normalt fjerkræ ved at bryde sin hals ved at sno sig.
Wring (verb)
At smerte; til nød; at plage; at torturere.
Wring (verb)
At fordreje; at pervers; at kæmpe.
Wring (verb)
At udsætte sig for afpresning; at plage eller undertrykke for at håndhæve overholdelse.
Wring (verb)
At bøje eller sil ud af sin position.
"at dreje en mast"
Wring (substantiv)
En kraftig klemme eller vridning.
"Jeg greb hans hånd og gav den en taknemmelig ringe."
Wring (substantiv)
En presse; en enhed til presning eller komprimering, især til cider.
Ring (substantiv)
et lille cirkulært bånd, typisk af ædle metaller og ofte sat med en eller flere ædelsten, båret på en finger som ornament eller et tegn på ægteskab, forlovelse eller autoritet
"han havde en sølvring på den ene finger"
"en biskop ring"
"en diamantring"
Ring (substantiv)
en aluminiumsstrimmel sikret rundt et fugleben for at identificere den
"Jeg satte en nummereret ring på hvert fugleben"
Ring (substantiv)
et ringformet eller cirkulært objekt
"en oppustelig gummiring"
"stegte løgringe"
Ring (substantiv)
en cirkulær markering eller mønster
"hun havde sorte ringe rundt om øjnene"
Ring (substantiv)
en gruppe mennesker eller ting arrangeret i en cirkel
"en ring af træer"
"alle sad i en ring og holdt hænderne"
Ring (substantiv)
en cirkulær eller spiral kursus
"de dansede energisk i en ring"
Ring (substantiv)
en flad cirkulær enhed, der udgør en del af en gas eller en elektrisk komfur, der tilvejebringer varme nedenunder
"en gasring"
Ring (substantiv)
et tyndt bånd eller skive af rock- og ispartikler rundt om en planet
"Saturns ringe"
Ring (substantiv)
forkortelse for træring
Ring (substantiv)
forkortelse til ringvej
"gennemgående trafik omdirigeres langs den ydre ring"
Ring (substantiv)
et cirkulært forhistorisk jordarbejde, typisk bestående af en bank og grøft
"en ringgrøft"
Ring (substantiv)
en persons anus.
Ring (substantiv)
et lukket rum omgivet af siddepladser tilskuere, hvor en sport, performance eller show finder sted
"en cirkusring"
Ring (substantiv)
en roped kabinet til boksning eller wrestling
"en boksering"
"han bankede mig rundt i ringen"
Ring (substantiv)
erhverv, sport eller boksningsinstitution
"Fogerty afslutter ringen for at spille professionel rugbyliga"
Ring (substantiv)
en gruppe mennesker, der er engageret i en delt virksomhed, især en, der involverer ulovlig eller skrupelløs aktivitet
"politiet havde undersøgt narkotikaringen"
Ring (substantiv)
et antal atomer bundet sammen for at danne en lukket sløjfe i et molekyle
"en benzenring"
Ring (substantiv)
et sæt elementer med to binære operationer, tilføjelse og multiplikation, hvor det andet er fordelende over det første og associativt.
Ring (substantiv)
en handling med at ringe til en klokke eller den resonante lyd forårsaget af dette
"der var en ring ved døren"
Ring (substantiv)
hver af en række resonante eller vibrerende lyde, der signaliserer et indgående telefonopkald
"hun tog telefonen på den første ring"
Ring (substantiv)
et telefonopkald
"Jeg skal hellere give hende en ring i morgen"
Ring (substantiv)
en høj, klar lyd eller tone
"ringen med slædere på metal"
Ring (substantiv)
et sæt klokker, især kirkeklokker.
Ring (substantiv)
en bestemt kvalitet formidlet af noget hørt eller udtrykt
"sangen havde en nysgerrig ring af nostalgi til den"
Ring (verb)
surround (nogen eller noget), især til beskyttelse eller indeslutning
"retsbygningen blev ringet med politi"
Ring (verb)
form en linje rundt kanten af (noget cirkulært)
"mørke skygger ringede hans øjne"
Ring (verb)
tegne en cirkel rundt (noget), især for at fokusere opmærksomheden på det
"et område i Soho var blevet ringet med rødt"
Ring (verb)
læg en aluminiumsstrimmel rundt om benet (en fugl) til efterfølgende identifikation
"kun en lille del af krigsfangere bliver fanget og ringet"
Ring (verb)
læg et cirkulært bånd gennem næsen på (en tyr, svin eller andet husdyr) for at føre eller på anden måde kontrollere det
"I midten af 1850'erne var der bøder for ikke at ringe svin"
Ring (verb)
uredelig ændring af identiteten af (et motorkøretøj), typisk ved at skifte registreringsplade
"der kan være en organisation, der har ringet den stjålne bil til at blive videresolgt"
Ring (verb)
forkortelse til ringbark
Ring (verb)
Lav en klar resonans eller vibrerende lyd
"et skud ringede ud"
"en klokke ringede højlydt"
Ring (verb)
får (en klokke eller en alarm) til at ringe
"han gik op til døren og ringede på klokken"
Ring (verb)
(fra en telefon) producerer en række resonante eller vibrerende lyde for at signalere et indgående opkald
"telefonen ringede igen, da jeg udskiftede den"
Ring (verb)
opfordre til service eller opmærksomhed ved at slå en klokke
"Ruth, vil du ringe til noget te?"
Ring (verb)
lyd (timen, en peal osv.) på en klokke eller klokker
"en klokke, der ringer på timen"
Ring (verb)
ring telefonisk
"Harriet ringede Dorothy op næste dag"
"hun ringede for at fortælle ham de gode nyheder"
"Jeg ringede hende i morges"
Ring (verb)
(af et sted) genlyd eller genlyd med (en lyd eller lyd)
"Værelset ringede med latter"
Ring (verb)
(af en persons ører) fyldes med en kontinuerlig summende eller summende lyd, især som eftervirkningen af et slag eller høj lyd
"råbte han så højt, at mine trommehinden ringede"
Ring (verb)
udfyldes eller gennemsyres med (en bestemt kvalitet)
"en smart retort, der ringede med foragt"
Ring (verb)
formidle et specifikt indtryk eller kvalitet
"forfatterens ærlighed ringer sandt"
Wring (verb)
klem og drej (noget) for at tvinge væske ud af det
"hun vendte kluden ud i vasken"
Wring (verb)
udtræk (væske) ved at klemme og vri noget
"Jeg slog det overskydende vand ud"
Wring (verb)
klem (nogen på hånden) tæt, især med oprigtig følelse
"han vrang inderligt Roses hånd"
Wring (verb)
få (noget) med besvær eller indsats
"få indrømmelser blev krænket fra regeringen"
Wring (verb)
brud (en dyrehals) ved at dreje den med magt
"kyllingen råbte, da en af kvinderne vrang sin hals"
"Jeg vringer hendes nakke, når jeg lægger hænderne på hende"
Wring (verb)
forårsage smerter eller nød hos
"brevet må have vred sit hjerte"
Wring (substantiv)
en handling med at klemme eller vride noget.
Ring
At forårsage lyd, især ved at slå, som en metallisk krop; som at ringe til en klokke.
Ring
At lave (en lyd), som ved at ringe til en klokke; at lyde.
Ring
At gentage ofte, højlydt eller alvorligt.
Ring
At omringe med en ring eller som med en ring; at omkranse.
Ring
At lave en ring rundt ved at skære barken væk; at bælte; som at ringe grene eller rødder.
Ring
Til at passe med en ring eller med ringe, som fingrene eller en svinestrøm.
Ring (verb)
At lyde, som en klokke eller et andet sonorøst legeme, især en metallisk.
Ring (verb)
At øve på at lave musik med klokker.
Ring (verb)
At lyde højt; at klage; der skal fyldes med en ringende eller kløende lyd.
Ring (verb)
For at fortsætte med at lyd eller vibrere; at lyde.
Ring (verb)
Fyldes med rapport eller tale; som hele byen ringer med sin berømmelse.
Ring (verb)
At rejse sig i luften spiralt.
Ring (substantiv)
En lyd; især lyden af vibrerende metaller; som ringen af en klokke.
Ring (substantiv)
Enhver høj lyd; lyden af adskillige stemmer; en lyd fortsatte, gentages eller efterklang.
Ring (substantiv)
En klokkeslæt eller et sæt klokker harmonisk afstemt.
Ring (substantiv)
En cirkel eller en cirkulær linje eller noget i form af en cirkulær linje eller bøjle.
Ring (substantiv)
Specifikt en cirkulær ornament af guld eller andet dyrebart materiale, der bæres på fingeren eller fastgjort til øret, næsen eller en anden del af personen; som en vielsesring.
Ring (substantiv)
Et cirkulært område, hvor løb er eller løber, eller andre sportsgrene udføres; en arena.
Ring (substantiv)
Et indelukket rum, hvor pugilister kæmper; følgelig billedlig, præmiekamp.
Ring (substantiv)
En cirkulær gruppe af personer.
Ring (substantiv)
Den plane figur inkluderede mellem omkredserne af to koncentriske cirkler.
Ring (substantiv)
Et instrument, der tidligere blev brugt til at tage solenes højde, bestående af en messingring ophængt med en drejelig, med et hul på den ene side, gennem hvilken en solstråle, der kommer ind, indikerede højden på den graduerede indre overflade modsat.
Ring (substantiv)
Et elastisk bånd, der helt eller delvist omslutter spore-tilfælde af bregner. Se Illust. af Sporangium.
Ring (substantiv)
En klik; en eksklusiv kombination af personer til et egoistisk formål med hensyn til at kontrollere markedet, distribuere kontorer, få kontrakter osv.
Vride
At dreje og komprimere; at vende og anstille med vold; at vred sig; at klemme hårdt; at nive; som at vride tøj i vask.
Vride
Derfor til smerter; til nød; at plage; at torturere.
Vride
At fordreje; at pervers; at kæmpe.
Vride
At udtrække eller opnå ved at dreje og komprimere; at klemme eller trykke på (ud); derfor at udpresse; at trække frem ved vold eller mod modstand eller modbevissthed; - normalt med ud eller form.
Vride
At udsætte sig for afpresning; at plage eller undertrykke for at håndhæve overholdelse.
Vride
At bøje eller sil ud af sin position; som at vride en mast.
Wring (verb)
At vred sig; at dreje, som med kvaler.
Wring (substantiv)
En vredning som i kval; en vridning; en greb.
Ring (substantiv)
en karakteristisk lyd;
"det har ringen af oprigtighed"
Ring (substantiv)
en toroidform;
"en ring af skibe i havnen"
"en glorie af røg"
Ring (substantiv)
et stift cirkulært bånd af metal eller træ eller andet materiale, der bruges til at holde eller fastgøre eller hænge eller trække;
"der var stadig en rusten jernbøjle til at binde en hest"
Ring (substantiv)
(kemi) en kæde af atomer i et molekyle, der danner en lukket sløjfe
Ring (substantiv)
en sammenslutning af kriminelle;
"politiet prøvede at nedbryde banden"
"en pakke med tyve"
Ring (substantiv)
lyden af en klokke, der ringer;
"kirkeklokkens karakteristiske ring"
"telefonens ringning"
"toningabuleringen, der så voluminøst opsvulmer fra ringning og klingning af klokkerne"
Ring (substantiv)
en firkantet platform markeret med reb, hvor deltagerne bokser eller kæmper
Ring (substantiv)
smykker bestående af en cirkel af ædle metaller (ofte sat med juveler) båret på fingeren;
"hun havde ringe på hver finger"
"han bemærkede, at hun bar et bryllupsband"
Ring (substantiv)
en strimmel med materiale knyttet til benets fugl for at identificere det (som i undersøgelser af fuglevandring)
Ring (verb)
lyd højt og lydløst;
"klokkerne ringede"
Ring (verb)
ring eller ekko med lyd;
"hallen rungede af latter"
Ring (verb)
gøre (klokker) ring, ofte med henblik på musikalsk opbygning;
"Ring klokkerne"
"Min onkel ringer hver søndag i den lokale kirke"
Ring (verb)
Vær omkring;
"Udviklingen omgiver byen"
"Floden omkranser landsbyen"
Ring (verb)
få eller forsøge at komme i kommunikation (med nogen) via telefon;
"Jeg prøvede at ringe til dig hele natten"
"Tag to aspirin og ring mig om morgenen"
Ring (verb)
fastgør en ring til foden af for at identificere;
"ringfugle"
"band gæsene for at observere deres vandrende mønstre"
Wring (substantiv)
en snoet klemme;
"gav den våde klud en vring"
Wring (verb)
vrid og pres ud af formen
Wring (verb)
vri og komprimere, som i smerter eller kvalme;
"Drej en hånd"
Wring (verb)
opnå ved tvang eller intimidering;
"De udpressede penge fra direktøren ved at true med at afsløre hans fortid for virksomhedens chef"
"De pressede penge fra ejeren af virksomheden ved at true ham"
Wring (verb)
vri, klemme eller komprimere for at udtrække væske;
"vride håndklæderne"
