Indhold
Racket (substantiv)
En racquet: et redskab med et håndtag, der er forbundet til en rund ramme spændt med ledninger, sænder eller plastsnorer, og bruges til at ramme en kugle, f.eks. I tennis eller en birdie i badminton.
Racket (substantiv)
En truesko dannet af ledninger, der strækkes over en lang og smal ramme af lyst træ.
Racket (substantiv)
En bred træsko eller patten til en mand eller hest for at tillade gå på myrret eller blød grund.
Racket (substantiv)
En høj lyd.
"Elværktøj fungerer hurtigt, men de fremstiller sikkert en ketcher."
"Med al den racket, de laver, kan jeg ikke høre mig selv tænke!"
"Hvad er alt dette racket?"
Racket (substantiv)
En svig eller svindel; en ulovlig ordning med fortjeneste.
"De havde en ret racket udtænkt for at befri kunderne for deres penge."
Racket (substantiv)
En billeje; enhver hensynsløs spredning.
Racket (substantiv)
Noget, der finder sted betragtes som spændende, prøvende, usædvanligt osv. Eller som en prøvelse.
Racket (verb)
At slå med eller som med en ketcher.
Racket (verb)
At skabe en klaprende støj.
Racket (verb)
At blive spredt; til carouse.
Racquet (substantiv)
Et redskab med et håndtag, der er forbundet til en rund ramme, spændt med ledninger, sænder eller plastikledninger, og bruges til at ramme en kugle, såsom i tennis, eller en skodder i badminton.
Racquet (verb)
At slå med en racquet.
Racquet (verb)
At spille et spil, der involverer at bruge en racquet.
Racquet (verb)
At kaste sig rundt på en måde, der minder om en bold ramt af en racquet.
Racquet (verb)
At udveksle frem og tilbage, svarende til den måde, som en tennisbold svulmer frem og tilbage.
Racket (substantiv)
en flagermus med en rund eller oval ramme spændt med catgut, nylon osv., brugt især til tennis, badminton og squash
"en squashracket"
Racket (substantiv)
en snesko, der ligner en ketsjer.
Racket (substantiv)
en høj, ubehagelig støj; en din
"børnene lavede en ketsjer"
Racket (substantiv)
støj og livlighed i det moderne samfund.
Racket (substantiv)
en ulovlig eller uærlig ordning til at få penge
"et beskyttelsesracket"
Racket (substantiv)
en persons forretningsgrene eller livsstil
"Jeg er i forsikringsracket"
Racket (verb)
lav eller bevæg med en høj, ubehagelig støj
"tog racketeret af"
Racket (verb)
nyde sig selv socialt; gå i jagt efter glæde eller underholdning
"en fabelagtig bil til racketering omkring Paris"
Racket (substantiv)
En tynd træstrimmel, der har enderne samlet, og danner en noget elliptisk bøjle, på tværs af hvilken et netværk af catgut eller snor strækkes. Det er udstyret med et håndtag og bruges til at fange eller slå en bold i tennis og lignende spil.
Racket (substantiv)
En række tennis spil, der spilles med særegne langhåndterede ketsjere; - først og fremmest i flertal.
Racket (substantiv)
En truesko dannet af ledninger, der strækkes over en lang og smal ramme af lyst træ.
Racket (substantiv)
En bred træsko eller patten til en mand eller hest for at gøre det muligt for ham at træde på sumpede eller bløde underlag.
Racket (substantiv)
forvirret, klaprende støj; DIN; støjende snak eller sport.
Racket (substantiv)
En billeje; enhver hensynsløs spredning.
Racket (substantiv)
Et skema, undvige, trick eller lignende; noget, der finder sted betragtes som spændende, prøvende, usædvanligt eller lignende; også sådan forekomst betragtes som en prøvelse; som at arbejde med en ketcher; at stå på racket.
Racket (substantiv)
en organiseret ulovlig aktivitet, såsom ulovlig spil, bootlegging eller afpresning.
Racket
At slå med eller som med en ketcher.
Racket (verb)
At skabe en forvirret støj eller ketcher.
Racket (verb)
At deltage i støjende sport; at boltre sig.
Racket (verb)
At slå sammen eller deltage i spredning.
Racquet (substantiv)
Se racket.
Racket (substantiv)
en høj og forstyrrende støj
Racket (substantiv)
en ulovlig virksomhed (såsom afpresning eller svindel eller narkotikapadling eller prostitution), der udføres med profit
Racket (substantiv)
den auditive oplevelse af lyd, der mangler musikalsk kvalitet; lyd, der er en ubehagelig auditive oplevelse;
"moderne musik er bare støj for mig"
Racket (substantiv)
et sportsredskab (normalt bestående af et håndtag og en oval ramme med et tæt sammenflettet netværk af strenge), der bruges til at slå en kugle (eller skodder) i forskellige spil
Racket (verb)
fejre støjende, ofte forkæle sig med at drikke; deltage i uærlige festligheder;
"Medlemmerne af bryllupsfesten blev glade hele natten"
"Lad os kæmpe op - chefen er væk!"
Racket (verb)
laver høje og irriterende lyde
Racket (verb)
rammer (en bold) med et ketsjere
Racquet (substantiv)
et sportsredskab (normalt bestående af et håndtag og en oval ramme med et tæt sammenflettet netværk af strenge), der bruges til at slå en kugle (eller skodder) i forskellige spil