Fæces vs. afføring - hvad er forskellen? - Forskellige Spørgsmål

Indhold

Afføring

Avføring (eller fæces) er de faste eller halvfaste rester af den mad, der ikke kunne fordøjes i tyndtarmen. Bakterier i tyktarmen nedbryder materialet yderligere. Avføring indeholder en relativt lille mængde metabolske affaldsprodukter, såsom bakterielt ændret bilirubin, og de døde epitelceller fra foringen i tarmen. Afføring udledes gennem anus eller cloaca under en proces kaldet defækation. Avføring kan bruges som gødning eller jordbalsam i landbruget. Det kan også brændes og bruges som brændstofskilde eller tørres og bruges som byggemateriale. Der er fundet nogle medicinske anvendelser. I tilfælde af human afføring er fækale transplantationer eller fækal bakterioterapi i brug. Urin og fæces sammen kaldes ekskreta.

Fæces (substantiv)
Fordøjet affaldsmateriale (typisk fast eller halvfast) udtaget fra tarmene; ekskrementer.

Afføring (substantiv)

Et sæde til en person uden ryg eller armlæn, især:
Afføring (substantiv)
En fodskammel.
Afføring (substantiv)
Et sæde; et sæde med ryg; en stol.
Afføring (substantiv)
Trone.
Afføring (substantiv)
En plante, der er blevet skåret ned, indtil dens hovedstamme ligger tæt på jorden, der ligner en afføring, for at fremme ny vækst.
Afføring (substantiv)
Avføring, ekskrementer.
Afføring (substantiv)
En produktion af afføring eller ekskrementer, en afføring: en lort.
Afføring (substantiv)
En lokkebue.
Afføring (substantiv)
En lille kanal på siden af et fartøj til bagudstæderne.
Afføring (substantiv)
Materiale, såsom østersskaller, spredes på havbunden, så østersspad kan klæbe til.
Afføring (substantiv)
En plante, fra hvilken lag formeres ved at bøje dens grene ned i jorden.
Skammel (verb)
At afføring: at defecere.
Skammel (verb)
At skære ned (en plante) indtil dens vigtigste afføring for at fremme ny vækst.
Skammel (verb)
At ramificere; til rorkult, som korn; at skyde amme.

Afføring (substantiv)
En plante, fra hvilken lag formeres ved at bøje dens grene ned i jorden.
Afføring (substantiv)
Et enkelt sæde med tre eller fire ben og uden ryg, lavet i forskellige former til forskellige anvendelser.
Afføring (substantiv)
Et sæde, der bruges til at evakuere tarmene; dermed en evakuering; en udledning fra tarmene.
Afføring (substantiv)
En afføringdue eller lokkefugl.
Afføring (substantiv)
En lille kanal på siden af et fartøj til baghjulets døde øjne.
Afføring (substantiv)
En biskop sidder eller ser; en biskop-afføring.
Afføring (substantiv)
En bænk eller form til hvile af fødderne eller knæene; en fodskammel; som en knælende afføring.
Afføring (substantiv)
Materiale, såsom østersskaller, spredes på havbunden, så østersspad kan klæbe til.
Skammel (verb)
At ramfy; til rorkult, som korn; at skyde amme.

Afføring (substantiv)
et enkelt sæde uden ryg eller arme
Afføring (substantiv)
fast ekskretorisk produkt evakueret fra tarmen
Afføring (substantiv)
(skovbrug) stubben af et træ, der er blevet fældet eller på vej mod produktion af spirer
Afføring (substantiv)
en VVS-armatur til defekation og vandladning
Skammel (verb)
lokke med en afføring som af vild fugl
Skammel (verb)
reagerer på et lokkefugl af vilde fugle
Skammel (verb)
dyrke skud i form af afføring eller rorkult
Skammel (verb)
have en tarmbevægelse;
"Hunden havde lavet i blomsterbedene"