Indhold
-
Dum
Dumhed er en mangel på intelligens, forståelse, fornuft, vidd eller sans. Dumhed kan være medfødt, antaget eller reaktiv - et forsvar mod sorg eller traumer.
Stum (adjektiv)
Kan ikke tale; mangler ydeevne (holdes i "døve, stumme og blinde").
"Hans yngre bror blev født stum og kommunikeret med tegnsprog."
Stum (adjektiv)
Stille; ledsaget af ord.
"dumt show"
Stum (adjektiv)
ekstremt dumt.
"Du er så stum! Du ved ikke engang, hvordan man laver toast!"
Stum (adjektiv)
Meningsløst, tåbeligt, manglende intellektuelt indhold eller værdi.
"Dette er dumt! Kørte vi i cirkler! Vi skulle have bedt om retninger for en time siden!"
"Brendan havde det dumme job at flytte kasser fra det ene transportbånd til det andet."
Stum (adjektiv)
Mangler lysstyrke eller klarhed som en farve.
Stum (verb)
At stille.
Stum (verb)
At være dum.
Stum (verb)
At repræsentere som dumt.
Stum (verb)
At reducere de intellektuelle krav fra.
Dum (adjektiv)
Mangler intelligens eller udviser kvaliteten af at have været udført af nogen, der mangler intelligens.
"Fordi det er en stor dum vandmand!"
Dum (adjektiv)
Til bedøvelse.
"Neurobiologi keder mig dum."
Dum (adjektiv)
Karakteriseret af eller i en tilstand af bedøvelse; lammet.
Dum (adjektiv)
Manglende fornemmelse; livløse; bevidstløs; insensate.
Dum (adjektiv)
træt af følelse eller fornemmelse; torpid
Dum (adjektiv)
Fantastiske.
"Den dunk var dum! Hans hoved var over kanten!"
Dum (adjektiv)
forbandet, irriterende, darn
"Jeg faldt over den dumme ledning."
Dum (adverb)
Ekstremt.
"Mit redskab er dum flue."
Dum (substantiv)
En dum person; et fjols.
Dum (substantiv)
Staten eller betingelsen for at være dum.
"Hans dumme kender ingen grænser."
Stum (adjektiv)
Ødelægge taleens magt; ude af stand; at udtale artikulerede lyde; som de stumme brutes.
Stum (adjektiv)
Ikke villig til at tale; stum; stille; ikke tale; ikke ledsaget af ord; som, stum show.
Stum (adjektiv)
Mangler lysstyrke eller klarhed som en farve.
Dum
At stille til tavshed.
Dum (adjektiv)
Meget kedelig; ufølsom; meningsløs; manglende forståelse; tung; træg; i en tilstand af bedøvelse; - sagde om personer.
Dum (adjektiv)
Resultatet af eller fremgår af dumhed; dannet uden dygtighed eller geni; kedelig; tung; - sagde om tingene.
Stum (adjektiv)
langsom til at lære eller forstå; mangler intellektuel skarphed;
"så tæt, at han aldrig forstår noget, jeg siger til ham"
"har aldrig mødt nogen, der er ganske så svag"
"Skønt han var kedelig ved klassisk læring, men ved matematik var han usædvanligt hurtig"
"stumme embedsmænd træffer nogle virkelig dumme beslutninger"
"han var enten normalt dum eller bevidst stump"
"arbejdede med de langsomme studerende"
Stum (adjektiv)
ikke i stand til at tale midlertidigt;
"slået dumt"
"målløs med chok"
Stum (adjektiv)
mangler kraften i menneskelig tale;
"stumme dyr"
Stum (adjektiv)
ikke i stand til at tale på grund af arvelig døvhed
Dum (substantiv)
en person, der ikke er meget lys;
"Økonomien, dum!"
Dum (adjektiv)
mangler eller er præget af mangel på intellektuel skarphed
Dum (adjektiv)
i en tilstand af mental følelsesløshed, især som følge af chok;
"han havde et blødt udtryk i ansigtet"
"lå halvbevidst, bedøvet (eller bedøvet) ved slag"
"var dum af træthed"
Dum (adjektiv)
uden megen intelligens;
"et kedeligt job med doven og uintelligent kolleger"
