Indhold
-
Rustning
Rustning (britisk engelsk eller canadisk engelsk) eller rustning (amerikansk engelsk; se staveforskelle) er et beskyttende overtræk, der bruges til at forhindre skade på at blive påført et objekt, individ eller køretøj ved direkte kontaktvåben eller projektiler, normalt under kamp, eller fra skader forårsaget af et potentielt farligt miljø eller aktivitet (f.eks. cykling, byggepladser osv.). Personlig rustning bruges til at beskytte soldater og krigsdyr. Køretøjs rustning bruges på krigsskibe og pansrede kampkøretøjer. En anden brug af udtrykket rustning beskriver pansrede styrker, pansrede våben og deres rolle i kamp. Efter udviklingen af pansret krigsførelse kom mekaniseret infanteri og deres våben samlet til at blive omtalt som "rustning".
Rustning (substantiv)
Et beskyttende lag over et krop, køretøj eller andre genstande beregnet til at aflede eller diffuse skadelige kræfter.
Rustning (substantiv)
En naturlig form for denne form for beskyttelse på et dyrs krop.
Rustning (substantiv)
Metalplade, der beskytter et skib, militært køretøj eller fly.
Rustning (substantiv)
En tank eller andet tungt mobilt angrebskøretøj.
Rustning (substantiv)
En militær formation bestående primært af tanks eller andre pansrede kampkøretøjer, samlet.
Rustning (substantiv)
Den naturligt forekommende overflade af småsten, klipper eller sten, der ligger på en vandvejs eller strandstreng og giver beskyttelse mod erosion.
Rustning (verb)
At udstyre noget med rustning eller beskyttende belægning eller hærdning.
Rustning (verb)
At give noget med en analog form for beskyttelse.
Rustning (substantiv)
Et beskyttende lag over et krop, køretøj eller andre genstande beregnet til at aflede eller diffuse skadelige kræfter.
Rustning (substantiv)
En naturlig form for denne form for beskyttelse på et dyrs krop.
Rustning (substantiv)
Metalplade, der beskytter et skib, militært køretøj eller fly.
Rustning (substantiv)
En tank eller andet tungt mobilt angrebskøretøj.
Rustning (substantiv)
En militær formation bestående primært af tanks eller andre pansrede kampkøretøjer, samlet.
Rustning (substantiv)
Den naturligt forekommende overflade af småsten, klipper eller sten, der ligger på en vandvejs eller strandstreng og giver beskyttelse mod erosion.
Rustning (verb)
At udstyre noget med rustning eller beskyttende belægning eller hærdning.
Rustning (verb)
At give noget med en analog form for beskyttelse.
Rustning (substantiv)
de metalbelægninger, der tidligere var slidt for at beskytte kroppen i kamp
"en rustningstøj"
"riddere i rustning"
Rustning (substantiv)
det hårde metallag, der dækker et militært køretøj eller et skib for at forsvare det mod angreb.
Rustning (substantiv)
militære køretøjer samlet
"infanteri, rustning og logistiske enheder"
Rustning (substantiv)
beskyttelseslaget eller skallen på nogle dyr og planter.
Rustning (substantiv)
en persons følelsesmæssige, sociale eller andre forsvar
"hans rustning af selvtillid"
Rustning (verb)
give (nogen) følelsesmæssige, sociale eller andre forsvar
"viden pansrede ham mod hende"
Rustning (substantiv)
Defensive arme for kroppen; alt tøj eller beklædning, der bæres for at beskytte en person i kamp.
Rustning (substantiv)
Stål- eller jernovertrækning, hvad enten det er skibe eller forter, der beskytter dem mod artilleriets ild.
Rustning (substantiv)
beskyttende afdækning lavet af metal og brugt til kamp
Rustning (substantiv)
en militær enhed bestående af pansrede kampkøretøjer
Rustning (substantiv)
hård mere eller mindre stiv beskyttende afdækning af et dyr eller en plante
Rustning (verb)
udstyr med rustning
Rustning (substantiv)
en militær enhed bestående af pansrede kampkøretøjer
Rustning (substantiv)
beskyttende afdækning lavet af metal og brugt til kamp
Rustning (substantiv)
hård mere eller mindre stiv beskyttende afdækning af et dyr eller en plante
Rustning (verb)
udstyr med rustning
