Indhold
Dent (substantiv)
En lav deformation i overfladen af et objekt, der er produceret af en anslag.
"Nedbruddet producerede en bule i venstre side af bilen."
Dent (substantiv)
En type majs / majs med et relativt blødt ydre skrog og en blød type stivelse, der krymper ved modenhed for at efterlade en indrykk i overfladen af kernen.
Dent (substantiv)
En pludselig negativ ændring, såsom tab, skade, svækkelse, forbrug eller formindskelse, især en, der er produceret af en ekstern styrke, begivenhed eller handling
"Dette køb satte lidt af en tand i min tegnebog."
Dent (substantiv)
En tand, som et kort, et tandhjul osv.
Dent (substantiv)
En slot eller en tråd i et vass
Dent (verb)
At påvirke noget ved at producere en bukke.
Dent (verb)
At udvikle en bule eller buler.
"Kobber er blødt og buler let."
Dint (substantiv)
Et slag, slag, især behandlet i en kamp.
Dint (substantiv)
Kraft, magt; især i ved hjælp af.
Dint (substantiv)
Mærket efterladt af et slag; en indrykk eller indtryk fremsat af vold; en bukke.
Dint (verb)
At bulde
Dent (substantiv)
Et slagtilfælde; et slag.
Dent (substantiv)
En let depression, eller lille hak eller hule, foretaget af et slag eller ved pres; en indrykk.
Dent (substantiv)
En tand, som et kort, et tandhjul osv.
Bule
At lave en bukke på; indrykket.
Dint (substantiv)
Et slag; et slagtilfælde.
Dint (substantiv)
Mærket efterladt af et slag; en indrykk eller indtryk fremsat af vold; en bukke.
Dint (substantiv)
Kraft; strøm; - spec. i sætningen efter dint af.
dint
At fremstille et mærke eller hulrum på eller ind, ved et slag eller ved tryk; at bukke.
Dent (substantiv)
en mærkbar konsekvens (især en mindskelse);
"det fik en bukke på min bankkonto"
Dent (substantiv)
en depression nedskrabet eller udskåret i en overflade
Dent (substantiv)
et indtryk i en overflade (som lavet af et slag)
Dent (verb)
lav en depression til;
"Cyklen bulede min bil"
Dint (substantiv)
kan udskiftes med 'betyder i udtrykket' ved en dint af