Indhold
-
Godkender
En kriminel vender bevis for ved at indrømme skyld og vidne som et vidne for staten mod hans associerede (r) eller medskyldige (r), ofte i bytte for mildhed i straffedømmelse eller immunitet mod retsforfølgning. Vidnesbyrd fra et vidne, der vidner mod med-sammensværger (er), kan være et vigtigt bevis.
Godkendelse (substantiv)
Et udtryk, der giver tilladelse; en indikation af, at der er enighed med et forslag; en anerkendelse af, at en person, ting {{,}} eller begivenhed opfylder kravene.
"Jeg er nødt til at få en godkendelse af denne indkøbsordre."
Godkendelse (substantiv)
Et udtryk for gunstig accept og opmuntring; et kompliment, der også kondonerer.
"Ord om godkendelse synes aldrig at komme fra ham."
Godkendelse (substantiv)
Noget sendt af en sælger til en samler for at matche hans erklærede interesser; han kan godkende eller returnere varen.
Approver (substantiv)
En der godkender eller giver godkendelse.
Approver (substantiv)
I engelsk almindelig lov, en person, der anklager et konfødereret; en, der begår godkendelse.
Godkendelse (substantiv)
billigelse; sanktion.
Approver (substantiv)
En der godkender det. Tidligere en, der fremlagde bevis eller retssag.
Approver (substantiv)
En informator; en anklager.
Approver (substantiv)
En, der tilstår en forbrydelse og anklager en anden. Se 1. godkendelse, 2.
Approver (substantiv)
En foged eller steward; en agent.
Godkendelse (substantiv)
den formelle godkendelsesakt
"han gav projektet sin velsignelse"
"hans beslutning fortjente godkendelsen af enhver fornuftig person"
Godkendelse (substantiv)
en følelse af at lide noget eller en god;
"Selvom hun fussede på dem, så hun i hemmelighed alle sine børn med godkendelse"
Godkendelse (substantiv)
accept som tilfredsstillende;
"han købte den ved godkendelse"
Godkendelse (substantiv)
en udtrykke en positiv udtalelse
"godkendelsesord sjældent passerede hans læber"
Approver (substantiv)
en myndighed med beføjelse til at godkende
