Indhold

• stomi

  
  

  I botanik er en stomi (flertal "stomata"), også kaldet en stomat (flertal "stomates") (fra græsk στόμα, "mund"), en pore, der findes i overhuden på blade, stængler og andre organer, som letter gasudveksling. Poren er afgrænset af et par specialiserede parenchymaceller kendt som beskyttelsesceller, der er ansvarlige for at regulere størrelsen på stomatal åbning. Udtrykket bruges normalt samlet til at henvise til hele stomatal komplekset, der består af de parrede beskyttelsesceller og selve poren, der omtales som stomatal blænde. Luft kommer ind i planten gennem disse åbninger ved gasdiffusion og indeholder kuldioxid og ilt, der bruges til henholdsvis fotosyntesen og respiration. Oxygen produceret som et biprodukt af fotosyntesen diffunderer ud til atmosfæren gennem disse samme åbninger. Desuden diffunderer vanddamp gennem stomaten i atmosfæren i en proces kaldet transpiration. Stomata er til stede i sporofytgenerationen af ​​alle landplantegrupper undtagen levervorter. I karplanter varierer antallet, størrelsen og fordelingen af ​​stomata meget. Dikotyledoner har normalt mere stomata på den nedre overflade af bladene end den øvre overflade. Monocotyledons såsom løg, havre og majs kan have omtrent det samme antal stomata på begge bladoverflader. I planter med flydende blade kan stomata kun findes på den øverste overhud, og nedsænkede blade kan muligvis ikke mangle stomata. De fleste træarter har kun stomata på den nedre bladoverflade. Blade med stomata på både det øverste og nederste blad kaldes amfistomatøse blade; blade med stomata kun på den nedre overflade er hypostomatøse, og blade med stomata kun på den øverste overflade er epistomatøse eller hyperstomatøse. Størrelsen varierer på tværs af arter med ende til ende længder i området fra 10 til 80 um og bredde fra et par til 50 um.

  
  

• stomata

  I botanik er en stomi (flertal "stomata"), også kaldet en stomat (flertal "stomates") (fra græsk στόμα, "mund"), en pore, der findes i overhuden på blade, stængler og andre organer, som letter gasudveksling. Poren er afgrænset af et par specialiserede parenchymaceller kendt som beskyttelsesceller, der er ansvarlige for at regulere størrelsen på stomatal åbning. Udtrykket bruges normalt samlet til at henvise til hele stomatal komplekset, der består af de parrede beskyttelsesceller og selve poren, der omtales som stomatal blænde. Luft kommer ind i planten gennem disse åbninger ved gasdiffusion og indeholder kuldioxid og ilt, der bruges til henholdsvis fotosyntesen og respiration. Oxygen produceret som et biprodukt af fotosyntesen diffunderer ud til atmosfæren gennem disse samme åbninger. Desuden diffunderer vanddamp gennem stomaten i atmosfæren i en proces kaldet transpiration. Stomata er til stede i sporofytgenerationen af ​​alle landplantegrupper undtagen levervorter. I karplanter varierer antallet, størrelsen og fordelingen af ​​stomata meget. Dikotyledoner har normalt mere stomata på den nedre overflade af bladene end den øvre overflade. Monocotyledons såsom løg, havre og majs kan have omtrent det samme antal stomata på begge bladoverflader. I planter med flydende blade kan stomata kun findes på den øverste overhud, og nedsænkede blade kan muligvis ikke mangle stomata. De fleste træarter har kun stomata på den nedre bladoverflade. Blade med stomata på både det øverste og nederste blad kaldes amfistomatøse blade; blade med stomata kun på den nedre overflade er hypostomatøse, og blade med stomata kun på den øverste overflade er epistomatøse eller hyperstomatøse. Størrelsen varierer på tværs af arter med ende til ende længder i området fra 10 til 80 um og bredde fra et par til 50 um.

  
  

• Stoma (substantiv)

  En af de små porer i overhuden på et blad eller en stilk, gennem hvilken gasser og vanddamp passerer.

• Stoma (substantiv)

  En lille åbning i en membran; en kirurgisk konstrueret åbning, især en i mavevæggen, der tillader passage af affald efter en kolostomi eller ileostomi.

• Stoma (substantiv)

  En mundlignende åbning, såsom mundhulen i en nematode.

• Stoma (substantiv)

  En kunstig anus.

• Stoma (substantiv)

  en hvilken som helst af minutporerne i overhuden på en plantes blad eller stilk, der danner en spalte med variabel bredde, der tillader bevægelse af gasser ind og ud af de intercellulære rum.

• Stoma (substantiv)

  en lille åbning som en mund i nogle lavere dyr.

• Stoma (substantiv)

  en kunstig åbning lavet til et hult organ, især en på overfladen af ​​kroppen, der fører til tarmen eller luftrøret.

• Stoma (substantiv)

  En af minutåbningerne mellem cellerne i mange serøse membraner.

• Stoma (substantiv)

  Det minutts vejrtrækningsporer af blade eller andre organer, der åbner ind i det intercellulære rum, og normalt omkranset af to kontraktile celler.

• Stoma (substantiv)

  Et stigma. Se Stigma, n., 6 (a) & (b).

• Stoma (substantiv)

  et minut epidermal pore i et blad eller stilk, gennem hvilken gasser og vanddamp kan passere

• Stoma (substantiv)

  en mund eller mundlignende åbning (især en oprettet ved operation på overfladen af ​​kroppen for at skabe en åbning til et indre organ)