Indhold
Skrig (substantiv)
En høj, eftertrykkelig udråb af ekstrem følelse, især rædsel, frygt, spænding; det kan omfatte et ord eller en vedvarende højstem vokallyd.
Skrig (substantiv)
En form for sang i forbindelse med metal- og screamo-stilarter i musik. Det er en høj, ru, forvrænget version af stemmen; snarere end sangerens normale stemme.
Skrig (substantiv)
Bruges som forstærker
"Vi havde et rigtigt skrig om en tid på stranden."
Skrig (substantiv)
udråbstegn
Skrig (verb)
At råbe med en skrigende stemme; at udtrykke et pludseligt, skarpt råb eller skrigende, højt græde, som i skræk eller ekstrem smerte; at råbe; at skrige.
Skrig (verb)
At bevæge sig hurtigt; at løbe.
"Han ramte næsten en stang, som han kom skrigende ned ad bakken."
Yell (verb)
råbe; holler; lav en høj lyd med stemmen.
Yell (verb)
at formidle ved at råbe
”Han råbte retninger til festen fra bilen.”
Yell (substantiv)
Et råb.
Yell (substantiv)
En sætning der skal råbes.
Yell (adjektiv)
tør af ko
Skrig (verb)
At råbe med en skrigende stemme; at udtrykke et pludseligt, skarpt råb eller skrigende, højt græde, som i skræk eller ekstrem smerte; at råbe; at skrige.
Skrig (substantiv)
Et skarpt, skinnende råb, som pludselig udkom, som i terror eller smerte; et skrig; en skrig.
Yell (verb)
At råbe eller råbe med en frygtelig lyd; at græde eller skrige som med kvaler eller rædsel.
Råbe
At udtale eller erklære med et råb; at proklamere med høj lyd.
Yell (substantiv)
Et skarpt, højt, grusomt skrig.
Skrig (substantiv)
skarp gennemboringskrig;
"hendes skrig tiltrækkede naboerne"
Skrig (substantiv)
en højlydt støj, der ligner et menneskeskrig;
"han andede ved skrigene af skaller"
"han hørte bremsens skrig"
Skrig (substantiv)
en vittighed, der synes ekstremt morsom
Skrig (verb)
give et pludseligt højt råb;
"hun græd af smerter, da lægen indsatte nålen"
"Jeg råbte til hende fra vinduet, men hun kunne ikke høre mig"
Skrig (verb)
ytrer eller erklærer med en meget høj stemme;
"Du behøver ikke at råbe - jeg kan høre dig helt fint"
Skrig (verb)
lav en høj, gennemtrængende lyd;
"Jagerfly skrig gennem himlen"
Yell (substantiv)
en høj ytring; ofte i protest eller modstand;
"taleren blev afbrudt af høje råb fra bagsiden af publikum"
Yell (substantiv)
en høj ytring af følelser (især når man er inartikuleret);
"et råb af raseri"
"et råb af smerte"
Yell (verb)
give et pludseligt højt råb;
"hun græd af smerter, da lægen indsatte nålen"
"Jeg råbte til hende fra vinduet, men hun kunne ikke høre mig"
Yell (verb)
ytrer eller erklærer med en meget høj stemme;
"Du behøver ikke at råbe - jeg kan høre dig helt fint"
