Indhold
-
Udtale
Udtale er den måde, hvorpå et ord eller et sprog tales. Dette kan henvise til generelt aftalte sekvenser af lyde, der bruges til at tale et givet ord eller et sprog på en bestemt dialekt ("korrekt udtale"), eller simpelthen den måde, en bestemt person taler et ord eller et sprog. Et ord kan tales på forskellige måder af forskellige individer eller grupper, afhængigt af mange faktorer, såsom: varigheden af deres kulturelle eksponering i deres barndom, placeringen af deres nuværende opholdssted, tale- eller stemmeforstyrrelser, deres etniske gruppe, deres sociale klasse eller deres uddannelse.
Udtal (verb)
At erklære formelt, officielt eller ceremoniøst.
"Jeg udtaler herved dig mand og kone."
Udtal (verb)
At erklære autoritativt eller som en formel ekspertudtalelse.
"Lægen erklærede dem lovligt døde."
Udtal (verb)
At afsætte dom.
"Dommeren havde udtalt sig ofte før, men aldrig foran en sådan skare."
Udtal (verb)
At lyde ud (et ord eller en sætning); at artikulere.
Udtal (verb)
At fremstille talekomponenter.
"Skuespillere skal være i stand til at udtale perfekt eller bevidst deaktiveret."
Udtal (verb)
At lyde som.
"Den islandske dobbeltm | er | l i m | er | Eyjafjallajökull udtales tl."
Udtal (verb)
At læse højt.
Enunciate (verb)
At afgive en klar eller systematisk redegørelse for.
Enunciate (verb)
At meddele, proklamere.
Enunciate (verb)
At formulere, udtale.
"Du skal slette alle stavelser."
Enunciate (verb)
At give lyde tydeligt.
"Enunciate når du taler."
Enunciate (verb)
sig eller udtal klart
"hun udglød hvert ord langsomt"
Enunciate (verb)
udtrykkes (et forslag, teori osv.) på klare eller bestemte vilkår
"et skriftligt dokument, der udpeger denne politik"
Udtale
At udtrykke kunstigt; at tale ud eller tydeligt; at udtale, som ord eller stavelser; at tale med den rette lyd og accent, som voksne lærer sjældent at udtale et fremmed sprog korrekt.
Udtale
At yde officielt eller højtideligt; at afgive, som et dekret eller sætning; som at udtale dødsdom.
Udtale
At tale eller yde retorisk; at levere; at recitere; som at udtale en oration.
Udtale
At erklære eller bekræfte; som han udtalte bogen som en injurier; han udtalte handlingen som en svig.
Udtal (verb)
At give en udtale; at artikulere; som at udtale fejlfrit.
Udtal (verb)
At afgive erklæring; at udtale sig; at tale med tillid.
Udtal (substantiv)
tilkendegivelse; erklæring; udtale.
formulere
At afgive en formel erklæring om; at annoncere; at proklamere; at erklære som en sandhed.
formulere
At gøre tydeligt hørbar; at udtrykke kunstigt; at udtale; som, for at udtale et ord tydeligt.
Enunciate (verb)
At udtale ord eller stavelser kunstigt.
Udtal (verb)
tale, udtale eller yde ord på en bestemt måde;
"Hun udtaler franske ord på en morsom måde"
"Jeg kan ikke sige` zip wire "
"Kan barnet lyde fra dette komplicerede ord?"
Udtal (verb)
udtale dom om;
"De mærkede ham uegnet til at arbejde her"
Enunciate (verb)
tale, udtale eller yde ord på en bestemt måde;
"Hun udtaler franske ord på en morsom måde"
"Jeg kan ikke sige` zip wire "
"Kan barnet lyde fra dette komplicerede ord?"
Enunciate (verb)
udtrykkes eller angiv klart