Indhold
Lydighed (substantiv)
Kvaliteten ved at være lydig.
"Lydighed er vigtig i enhver hær."
Lydighed (substantiv)
Det kollektive organ af personer, der er underlagt en særlig myndighed.
Lydighed (substantiv)
En skriftlig instruktion fra en overordnet ordre til dem under ham.
Lydighed (substantiv)
Enhver officiel stilling under en abbedes jurisdiktion.
Obeyance (substantiv)
lydighed
Obeyance (substantiv)
bero
Lydighed (substantiv)
Handlingen med at adlyde eller være lydig; overholdelse af det, der kræves af myndigheden; underkastelse af retmæssig tilbageholdenhed eller kontrol.
Lydighed (substantiv)
Ord eller handlinger, der angiver underkastelse af autoritet; dutifulness.
Lydighed (substantiv)
Et følgende; et legeme af tilhængere; som den romersk-katolske lydighed eller hele kroppen af personer, der underkaster sig paven myndighed.
Lydighed (substantiv)
adlyden; pligtopfyldende eller underdanig opførsel over for en anden person
Lydighed (substantiv)
træk ved at være villig til at adlyde
Lydighed (substantiv)
adfærd beregnet til at behage dine forældre;
"deres børn var aldrig særlig stærke på lydighed"
"han gik på advokatskolen af respekt for sine fædres ønsker"
