Indhold

• Leasor

  
  

  En leasingkontrakt er en kontraktmæssig aftale, der opfordrer lejer (bruger) til at betale leasinggiveren (ejeren) for brug af et aktiv. Ejendom, bygninger og køretøjer er fælles aktiver, der er leaset. Industrielt udstyr eller forretningsudstyr lejes også. Stort set er en leasingaftale en kontrakt mellem to parter, leasinggiver og leasingtager. Udlejer er den lovlige ejer af aktivet; leasingtager opnår retten til at bruge aktivet til gengæld for regelmæssige lejebetalinger. Lejeren accepterer også at overholde forskellige betingelser vedrørende deres brug af ejendommen eller udstyret. For eksempel kan en person, der leaser en bil, acceptere, at bilen kun vil blive brugt til personlig brug. Den snævrere lejeaftale kan bruges til at beskrive en lejekontrakt, hvor aktivet er materielle ejendomme. Det anvendte sprog er, at brugeren lejer jord eller varer, der udlejes eller lejes af ejeren. Det verb, der skal leases, er mindre præcist, fordi det kan henvise til en af ​​disse handlinger. Eksempler på en lejekontrakt for immateriel ejendom er brug af et computerprogram (svarende til en licens, men med forskellige bestemmelser), eller brug af en radiofrekvens (f.eks. En kontrakt med en mobiltelefonudbyder). Udtrykket lejeaftale bruges også undertiden til at beskrive en periodisk lejekontrakt (oftest en måned-til-måned-lejekontrakt) internationalt og i nogle regioner i De Forenede Stater.

  
  

• Leasee (substantiv)

  En person, der lejer noget af en udlejer; lejeren.