Indhold
-
Spand
En spand er typisk en vandtæt, lodret cylinder eller trunkeret kegle eller firkant med en åben top og en flad bund, der er fastgjort til et halvcirkelformet bærehåndtag kaldet kuglen. En spand er normalt en open-top container. I modsætning hertil kan en spand have en top eller låg og er en forsendelsescontainer. I almindelig brug bruges de to udtryk ofte om hverandre.
Bucket (substantiv)
En beholder lavet af stift materiale, ofte med et håndtag, der bruges til at transportere væsker eller små genstande.
"Jeg har brug for en spand til at føre vandet fra brønden."
Bucket (substantiv)
Det beløb, der opbevares i denne container.
"Hesten drak en hel spand vand."
Bucket (substantiv)
En måleenhed lig med fire gallons.
Bucket (substantiv)
Del af et stykke maskiner, der ligner en spand (beholder).
Bucket (substantiv)
Et gammelt køretøj, der ikke er i god stand.
Bucket (substantiv)
Kurven.
"Forwarden kørte til spanden."
Bucket (substantiv)
Et feltmål.
"Vi kan ikke fortsætte med at opgive lette spande."
Bucket (substantiv)
En mekanisme til at undgå tildeling af mål i tilfælde af forkert ledelse.
Bucket (substantiv)
En lagerplads i en hash-tabel for hvert element, der deler en bestemt nøgle.
Bucket (substantiv)
En stor mængde væske.
"Det regnede spande i går."
"Jeg var så nervøs, at jeg svedte spande."
Bucket (substantiv)
En spand taske.
Bucket (substantiv)
Læderkontakten til at holde pisken under kørsel eller til karbinen eller lansen, når den er monteret.
Bucket (substantiv)
Kruiken i visse orkideer.
Spand (verb)
At placere i en spand.
Spand (verb)
At tegne eller løfte i, eller som i, spande.
"at spandere vand"
Spand (verb)
At regne kraftigt.
Spand (verb)
At rejse meget hurtigt.
Spand (verb)
Sådan kategoriseres (data) ved at opdele dem i spande eller grupper af relaterede genstande.
Spand (verb)
At ride (en hest) hårdt eller ubarmhjertigt.
Spand (verb)
At gøre, eller få til (bedring) med en bestemt skyndt eller ufaglivet fremad sving af kroppen.
Bin (substantiv)
En kasse, ramme, krybbe eller lukket sted, der bruges som en opbevaringsbeholder.
"en majsbakke;"
"en vinbakke;"
"en kulkasse"
Bin (substantiv)
En beholder til affald eller affald.
"en skraldespand;"
"en papirkurv;"
"en askebæger"
Bin (substantiv)
Enhver af de diskrete intervaller i et histogram osv
Bin (substantiv)
søn af; svarende til hebraisk tr = ben.
Bin (substantiv)
form af En kort form | binær
Bin (verb)
At bortskaffe (noget) ved at lægge det i en skraldespand, eller som om at sætte det i en skraldespand.
Bin (verb)
At smide væk, afvise, opgive.
Bin (verb)
At konvertere kontinuerlige data til diskrete grupper.
Bin (verb)
At placere i en skraldespand til opbevaring.
"til bin vin"
Bin (verb)
alternativ form for været
Bucket (substantiv)
Et fartøj til opsamling af vand fra en brønd eller til fangst, opbevaring eller bæring af vand, safte eller andre væsker.
Bucket (substantiv)
Et fartøj (som et karbad eller scoop) til hejsning og transport af kul, malm, korn osv.
Bucket (substantiv)
En af beholderne på kanten af et vandhjul, hvor vandet haster i, hvilket får hjulet til at dreje; også en svømmer fra et skovlhjul.
Bucket (substantiv)
Det løftede pumpes ventilerede stempel.
Bucket (substantiv)
en af skovle på rotoren på en turbin.
Bucket (substantiv)
en spand fuld.
Spand
At tegne eller løfte i, eller som i, spande; som til spand vand.
Spand
At hælde over fra en spand; at dryppe.
Spand
At ride (en hest) hårdt eller ubarmhjertigt.
Spand
At gøre, eller få til (bedring) med en bestemt skyndt eller ufaglivet fremad sving af kroppen.
Bin (substantiv)
En kasse, ramme, krybbe eller indkapslet sted, der bruges som en beholder til enhver vare; som en majsbakke; en vinbakke; en kulkasse.
Beholder
At lægge i en skraldespand; som til bin vin.
Beholder
En gammel form for Be and Been.
Bucket (substantiv)
en nogenlunde cylindrisk, der er åben i toppen
Bucket (substantiv)
mængden indeholdt i en spand
Spand (verb)
læg i en spand
Spand (verb)
bære i en spand
Bin (substantiv)
en container; har normalt et låg
Bin (substantiv)
mængden indeholdt i en skraldespand
Bin (substantiv)
et identifikationsnummer bestående af en to-delt kode tildelt banker og spareforening den første del viser placeringen, og den anden identificerer banken selv
Bin (verb)
opbevares i skraldespande
