Indhold
-
Brogue
Udtrykket brogue (BROWG) henviser generelt til en irsk accent. Mindre almindeligt kan det også henvise til visse andre regionale former for engelsk, især dem i Skotland eller det engelske vestland. Ordet blev første gang optaget i 1689. Flere etymologier er blevet foreslået: det kan stamme fra den irske bróg ("sko"), den type sko, der traditionelt bæres af befolkningen i Irland og det skotske højland, og derfor muligvis oprindeligt betød " tale fra dem, der kalder en sko en brogue ". Det er også muligt, at udtrykket kommer fra det irske ord barróg, der betyder "en hold (på tungen)", således "accent" eller "talehindring". En berømt falsk etymologi siger, at ordet stammer fra den formodede opfattelse af, at irerne talte engelsk så særligt, at det var som om de gjorde det "med en sko i munden".
Accent (substantiv)
En højere tone eller stærkere artikulering af en bestemt stavelse af et ord eller en sætning for at skelne det fra de andre eller for at understrege det.
"I ordet" omhyggelig "placeres accenten på den første stavelse."
Accent (substantiv)
Fremhævelse eller betydning generelt.
"På dette hotel er accenten på luksus."
Accent (substantiv)
Et mærke eller tegn, der bruges skriftligt for at indikere stedet for den talte accent, eller for at angive arten eller kvaliteten af den markerede vokal.
"Navnet Cézanne er skrevet med en akut accent."
Accent (substantiv)
Modulation af stemmen ved at tale; måden at tale eller udtale på; en særegen eller karakteristisk ændring af stemmen, der udtrykker følelser; tone.
Accent (substantiv)
Den karakteristiske måde at udtale et sprog, der er knyttet til en bestemt region, social gruppe osv., Hvad enten det drejer sig om en indfødt eller en udenlandsk taler; de fonetiske og fonologiske aspekter af en dialekt.
"en fremmed accent"
"en amerikansk, britisk eller australsk accent"
"en bred irsk accent"
"et tip af en tysk accent"
Accent (substantiv)
En karakteristisk måde at fremstille et tegnsprog på, som f.eks. En, der normalt ikke bruger et bestemt tegnsprog, kan have, når du bruger det.
Accent (substantiv)
Et ord; en markant tone eller lyd.
Accent (substantiv)
Udtryk generelt; tale.
Accent (substantiv)
Stress lagt på visse stavelser i et vers.
Accent (substantiv)
En regelmæssigt tilbagevendende stress på tonen for at markere begyndelsen og mere fejlagtigt den tredje del af foranstaltningen.
Accent (substantiv)
En særlig vægt på en tone, selv i den svagere del af foranstaltningen.
Accent (substantiv)
Den rytmiske accent, der markerer sætninger og sektioner af en periode.
Accent (substantiv)
Den udtrykksfulde vægt og skygge af en passage.
Accent (substantiv)
Et mærke, der bruges til at repræsentere specifik stress på en note.
Accent (substantiv)
Et mærke placeret til højre for et brev og lidt over det for at skelne størrelser af en lignende art udtrykt af samme bogstav, men afvigende i værdi, som y, y
. Accent (substantiv)
Et mærke til højre for et tal, der angiver minutter af en grad, sekunder osv., Som i 12 27
, hvilket betyder tolv minutter og syvogtyve sekunder. Accent (substantiv)
Et mærke brugt til at betegne fødder og tommer, som i 6 10
, hvilket betyder seks fod ti tommer. Accent (substantiv)
Vægten lagt på en del af et kunstnerisk design eller komposition; en fremhævet detalje, især en detalje i skarp kontrast til omgivelserne.
Accent (substantiv)
En meget lille ædelsten sat i et smykke.
Accent (substantiv)
Et særpræg eller kvalitet.
Accent (substantiv)
Ytring.
Accent (verb)
At udtrykke vokalt accent; at udtrykke med accent.
Accent (verb)
At markere eftertrykkeligt; at understrege; at fremhæve; at gøre fremtrædende.
Accent (verb)
At markere med skriftlige accenter.
Brogue (substantiv)
En stærk dialektisk accent. I Irland plejede det at være en betegnelse for irsk, der blev talt med en stærk engelsk accent, men gradvist ændret sig til at betyde engelsk, der blev talt med en stærk irsk accent, da den engelske kontrol over Irland gradvist steg og irsk aftaget som standardsproget.
Brogue (substantiv)
En stærk Oxfordsko med dekorative perforeringer og vingespidser.
Brogue (substantiv)
En tung sko af ubrunet læder.
Brogue (verb)
At tale med en brogue (accent).
Brogue (verb)
At gå.
Brogue (verb)
At sparke.
Brogue (verb)
At slå et hul i, som med en vinkel.
Brogue (verb)
at fiske efter ål ved at forstyrre vandet
Accent (substantiv)
En overlegen stemmekraft eller artikulerende indsats på en bestemt stavelse af et ord eller en sætning, der adskiller det fra de andre.
Accent (substantiv)
Et mærke eller tegn, der bruges til skrivning og tjener til at regulere udtalen; spec .: (a) et mærke, der angiver arten og stedet for den talte accent; (b) et mærke, der angiver lydkvaliteten for den markerede vokal; som de franske accenter.
Accent (substantiv)
Modulation af stemmen ved at tale; måde at tale eller udtale på; ejendommelig eller karakteristisk ændring af stemmen; tone; som en udenlandsk accent; en fransk eller en tysk accent.
Accent (substantiv)
Et ord; en markant tone
Accent (substantiv)
Stress lagt på visse stavelser i et vers.
Accent (substantiv)
En regelmæssigt tilbagevendende stress på tonen for at markere begyndelsen og mere fejlagtigt den tredje del af foranstaltningen.
Accent (substantiv)
Et mærke placeret til højre for et brev og lidt over det for at skelne størrelser af en lignende art udtrykt af det samme bogstav, men afvigende i værdi som y´, y.
Accent
At udtrykke accenten fra (enten ved stemmen eller ved et mærke); at udtale eller markere med accent.
Accent
At markere eftertrykkeligt; at understrege.
Brogue (substantiv)
En stød, grov sko; en brogan.
Brogue (substantiv)
En dialektisk udtale; esp. den irske måde at udtale engelsk på.
Accent (substantiv)
karakteristisk måde at orale udtryk på;
"han kunne ikke undertrykke sin foragtelige accent"
"hun havde et meget klart talemønster"
Accent (substantiv)
særlig betydning eller betydning;
"det røde lys gav den centrale figur øget vægt"
"Værelset var dekoreret i grå nuancer med markante røde accenter"
Accent (substantiv)
brugen eller ordforrådet, der er karakteristisk for en bestemt gruppe mennesker;
"indvandrerne talte en underlig dialekt af engelsk"
"han har en stærk tysk accent"
Accent (substantiv)
den relative fremtrædelse af en stavelse eller musikalsk note (især med hensyn til stress eller tonehøjde);
"han lægger stress på den forkerte stavelse"
Accent (substantiv)
et diakritisk mærke, der bruges til at indikere stress eller placeret over en vokal for at indikere en særlig udtale
Accent (verb)
at stresse, ud som vigtig;
"Dr. Jones understreger motion ud over en ændring i kosten"
Accent (verb)
lægge stress på; ytrer med en accent;
"På farsisk fremhæver du den sidste stavelse af hvert ord"
Brogue (substantiv)
en tyk og tung sko
